Tænk hvis...

                                                                    Tænk hvis..

  Jeg kunne tale med andre mennesker alene herhjemme, det er ikke nemt at tale om det der trykker mig, når John hører alt.

  Jeg kunne tage ind til byen en tur, og bare ose rundt, uden at have dårlig samvittighed.  Og bare tage den tid jeg har lyst til.

  Jeg kunne tage mig sammen til, at tage med de andre piger i biografen, uden at have det skidt.

  Mine kolegaer kunne forstå, at jeg ikke bare kan tage nogen steder om aftenen, uden at der er en der kan hjælpe John.

  Mine kolegaer ville tænke lidt længere, og ikke sige "jamen du kan da bare......", så havde jeg nok gjort det.

  Jeg kunne tage mig sammen til at møde andre mennesker, så jeg kunne få nogle venner. Det er jo ikke nemt, for jeg kan jo ikke komme til dem, de må altid komme til mig. 

  Verden ville forstå, at selvom jeg tager et eller andet sted hen, så er jeg ikke rolig før jeg er hjemme igen, og ser at alt er ok.

  Folk kunne fortælle mig, hvordan jeg skal bære mig ad med, som de siger, " at huske på at leve mit eget liv også".

  De kunne se hvad der foregår inde i mit hoved, så var jeg fri for at sætte ord på.  For det kan jeg ikke.

  Hvis jeg kunne holde livsglæden kørende alene.

  Jeg ikke havde vores piger, og de få  venner der er tilbage.

  Mit hjerte var lidt lettere, og mit sind lidt lysere.

  Jeg kunne finde glæden ved alting igen.

  Det ikke bliver anderledes når det bliver forår, og lysere, ligesom det plejer. Så har jeg et problem