ondt for tænder

Så kom jeg igang med at få ordnet min sorte fortand. Den blev sort på grund af en rodbehandling for et halvt liv siden, da der gik betændelse i roden.

Nu er den så blevet skadet på arbejde, så forsikringen vil dække halvdelen af hvad det koster at få den lavet. Knap 7000 kr. vildt ikke?

Jeg var ved tandlægen for to dage siden og mit tandkød er stadig ømt. Det tog fem kvarter med åben mund at få den gamle slebet væk, få taget diverse aftryk, og få sat en midlertidig tand på. Det var en sej omgang, trods bedøvelse. Det går altså lige op i hjernekassen med lyden af det bor i fortænderne.

Men nu er det værste overstået, og den plastiktand der er sat på, er så pæn at jeg slet ikke kan lade være med at smile til mig selv, når jeg kommer forbi et spejl. Det bliver lækkert om 14 dage når den anden kommer på. Så vil jeg have et tandsmykke på, det har jeg altid drømt om.

Det bliver spændende at se resultatet til den tid. Men det er en drøm der bliver opfyldt, ingen tvivl om det.

  • Digg
  • Del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Reddit
  • RSS