Årsdag.

   Nu er det så lige bestemt et år siden, at min verden blev vendt p hovedet.
 Jeg gik og kedede mig og syntes ikke rigtigt , at der skete noget i min hverdag, Hvis i går med de tanker, så nyd det, så længe det varer.
 Det kan komme til at se anderledes ud, hurtigere end du aner.

  Jeg var taget på arbejde, som jeg plejer, ganske tidligt. Efter endt arbejdsdag kørte jeg hjem, hvor jeg kører i haven, for at blive lukket ind den vej af John.
 Da John skulle trække vores lamelgardiner til side, Ville det ikke rigtig lykkes for ham, så det endte med at jeg måtte hele vejen udenom, og det blev jeg jo lidt knotten over.

 Da jeg kom ind var jeg vist lidt småsur, og snerrede nok også lidt. Men jeg kunne se på John at der var noget i vejen. Jeg spurgte, og fik at vide at han var skidt tilpas, men han kunne ikke finde nummeret til arbejde, så han kunne melde sig syg.
 Han gjorde sig klar til at tage af sted, så ville han bare tage hjem igen senere, hvis det ikke blev bedre. Da John var gået, kom jeg til at se at han havde glemt sine nøgler til arbejdspladsen, så jeg løb efter ham, og nåede ham ved stoppestedet, jeg kunne godt se at han var dårlig, så vi blev enige om at gå hjem igen.
 Det var meget svært for ham at gå lige, og da jeg kikkede nærmere efter, kunne jeg se, at den ene mundvig hang en anelse.

  Jeg blev meget bange, og tænkte kun på at komme til at snakke med en læge. Så dum og forvirret, som jeg var, så ringede jeg til Johns læge, som var meget forstående, og sagde at vi bare kunne komme med det samme.
  Jeg ringede til den bedste veninde i verden, og klagede min nød. Hun smed hvad hun havde i hænderne, og kørte os til lægen, som ret hurtigt kunne se at den var hel gal.


   På det tidspunkt tror jeg, at det gik op for mig at der var noget helt rivende galt. Men tænke, det kan jeg bestemt ikke, jeg sansede kun at je måtte berolige John. Især da vi fik besked på at han skulle på sygehuset. 
  Vi havde jo bilen med så vi kørte selv derud.                             Derfra vender mit liv som jeg kendte det.



  • Digg
  • Del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Reddit
  • RSS

2 kommentarer:

Maiken sagde ...

Ja intet er rigtigt som det var før, men det er bestemt ikke skidt det hele nu når det alligevel skal være på den måde :)
Jeg er dybt forundret over din måde at tage det hele på. Mor du er simpelthen SÅ sej! <3

suria sagde ...

tak skal du have min pige. Det er i altså også. Dejligt at vide at i altid er der for mig.

Send en kommentar