Sannes univers

I am back
 Det er godt nok længe siden, men jeg er kommet i tanke om hvor rart det var at kunne komme af med sine tanker her 🤗 så det vil jeg prøve at bruge lidt igen.
        Skulle jo lige huske hvordan det virker, men det huskede Bitten bedre end jeg 😘

                 Jeg tror at jeg vil prøve, om ikke jeg kan bruge disse sider, til at komme af med nogle af de spirituelle ting, der foregår i mit liv.
  Der er så mange ting jeg gerne ville gøre, men jeg kan altså ikke tage mig sammen til at komme i gang.  Jeg har her i min ferie haft kontakt til en hel del behandlere, som samstemmigt har fortalt mig, at jeg har nogle helt fantastiske evner, og at jeg bare kunne gå i gang med at bruge dem.
             Jamen du er så stærk, du er så god, du kan virkelig gøre noget. Brug det dog!    Ja ja jeg vil jo også gerne, men pil det lige ned på jorden, så jeg med min helt almindelige hjerne, kan forstå det.
 
   Jo jeg ved godt, at jeg kan noget, med mine hænder. Og jeg kan se på andre mennesker, at det har en virkning.  Og jeg ved godt, at man kan heale andre ved at tale med dem, og lytte til dem.  Jeg ved at jeg indeholder meget kærlighed, som jeg gerne deler ud af. Problemet er, at jeg bruger ikke noget af det til mig selv, og jeg er i underskud.

   Jeg syntes at jeg er god ved mig selv. Så godt som det nu kan lade sig gøre i min situation.
  Men jeg er klar over dybt inde, at det er slet ikke det, det drejer sig om. Elsker jeg mig selv?   Nej.   For der er jo lige....         Hvor er jeg dog træt af det.      Jeg vil prøve at ændre det.


     Det er et kæmpe arbejde. Men jeg ved at der er nogen steder, hvor jeg kan bede om hjælp, så det vil jeg gøre.

                                                                     Starting today

                                                                Jeg ville så gerne

   Jeg ville så gerne hvis jeg kunne hjælpe mine to kollegaer.
 Hende som altid er lige ved siden af. Som har tid til at høre på mig.  Både når jeg er sur og når jeg er glad. Vi kan altid tale med hinanden. Og det betyder så utrolig meget for mig.
   Jeg ville så gerne lette hendes smerter, jeg kan jo se hvor meget hun lider. Og hvor svært hun har det. Jeg ville så gerne hjælpe hende, så hun bedre kunne klare hverdagen, så der var energi nok tilbage til fyraften til at være alt det hun gerne ville , for sin familie.
  Hun er så dejligt et menneske.

   Og hende, som altid er obs på hvordan vi andre har det, selv om verden er ved at styrte i grus om ørerne på hende. Altid klar til en snak, Altid klar med en hjælpende hånd. Hvis hun altså ikke selv er bukket under for universets prøvelser.   Hun har en utrolig hård karma.  Hvis ikke hun havde sin pragtfulde mand, så er jeg ikke sikker på at jeg havde nået at lære hende at kende.
  Jeg ville gerne give hende et nyt og bedre helbred. Så hun ville have overskud til de ting hun drømmer om.
Men trods alle verdens genvordigheder, så evner hun at hjælpe os andre oven vande.


     Jeg ville meget nødig mangle nogen af dem. De betyder så meget for mig. De giver mig den gnist der trods alt får mig til, at tage på arbejde hver dag. 
   Jeg føler at jeg altid vil kunne komme til dem, uanset hvilket problem jeg måtte have. Og de er begge to en kæmpe støtte for mig.
   Jeg ved at jeg altid kan stole på dem, og det er guld værd i min situation.  Jeg har virkelig brug for at læsse af somme tider.  Og er nok ikke altid så spændende at høre på. Men de gør det troligt hver gang.

                      Jeg holder utrolig meget af jer. Og jeg ville så gerne hjælpe. Tak fordi i er der.
 

                                                                         VENNER

               Venner er engle der løfter os op, når vores egne vinger, har svært ved at bære os.


  Hvor er det bare rigtigt. Hvis det ikke var for vennerne, så ville jeg nok være bukket under, i denne tid, på arbejde.          Det sted af alle, hvor jeg mente, at jeg kunne være mig selv, uden maske af nogen art.

Den gik så bare ikke.

 Nogen faldt mig i ryggen, og turde ikke komme til mig, og fortælle mig at de havde et problem, med mig.
 Det gør ondt, at  vide at jeg ikke kan stole på de mennesker, jeg er imellem til daglig.

 Jeg håber at de få venner jeg har der, er klar over hvor meget deres hjælp, har betydet for mig.  At jeg er dem dybt taknemmelige, fordi at de er der for mig.
 Dejligt at vide at der er nogen der forstår hvad jeg siger.

  Og tak til mine dejlige piger, som kan løfte mit humør igen. Hvad skulle jeg gøre uden jer.

                                                       Det er lidt trist...
 
  At jeg ikke som yngre, samlede mig lidt flere venner.  Jeg troede at det var nok, med nogle få, men ægte venner.  Nu er der så bare ikke rigtig nogen tilbage i mit liv. Og dem der er tilbage, er alt for langt væk, og det er jo heller ikke spændende , altid at skulle komme her,  når jeg ikke kommer på besøg.

  At jeg helt klart er ved at blive en ældre kone, som gerne vil lave en masse om, men ikke orker.
 Jeg vil så gerne have at andre kan forstå, at jeg ikke bare gør nogle ting , som jeg har lyst til.  Det har jo noget med min samvittighed at gøre. Jeg kan ikke bare gå ud og nyde livet, og lade en syg mand sidde hjemme alene.

  At jeg savner mine børn. Man skulle tro, at de lige var fløjet fra reden, sådan føles det. Men de er jo begge to, godt igang med deres eget liv.  Det er jeg jo også glad for, men jeg savner at være en del af det.   Jeg føler mig lidt fremmed sammen med dem.

 At jeg faktisk bare sidder uden at lave noget, efter arbejdstid. Men jeg mangler energien, og glæden ved hverdagen, og så bliver det bare ikke til noget.

  At jeg får disse tudeture, hvor jeg bare syntes at det hele er noget hø, og jewg syntes at det er forfærdelig synd for mig.

  Jeg har da trods alt så meget at være lykkelig for.

                                                       Så skete det endelig.

 Den længe ventede begivenhed er endelig indruffet.  Mit første barnebarn er kommet til verden. En rask lille gut, som ikke er mindre end verdens ottende vidunder.

  Efter en temmelig hård omgang for Bitten, kom han til verden, 2. pinsedag.  3400 gr og 51 cm.
De blev på sygehuset i nogle dage, for at finde en rytme, men jeg tror først, den kom da de kom hjem til dem selv.

 Jeg var på besøg i går, for første gang efter at de kom hjem. Det var hårdt, at vente så længe, men der havde ikke lige været nogen lejlighed, for at komme af sted.
 Det har været en ganske forfærdelig, periode for mig, at vide ,at  de to unge står med en hel ny situation, og at jeg ikke kunne komme og hjælpe, hvis det var nødvendigt.
  Måske var jeg også lidt skuffet over, at der ikke var brug for hjælp. Jeg ville jo så gerne.  Jeg blev i hvert fald en anelse deprimeret, mine følelser tog over i en periode, og jeg var vist ikke helt nem at omgås.

  Min veninde Mette, som kommer her jævnligt, vendte bøtten for mig. Hun viste mig noget som jeg slet ikke havde været opmærksom på, ved sige at jeg burde være stolt af dem.
  Det måtte jeg lige tænke lidt over, for at indse at det var jo rigtigt.

   Vi må have gjort noget rigtigt, når datteren, uden vores hjælp, kan tage vare på en nyfødt. Når hun slet ikke havde brug for, at høre mine råd. Når hun kunne klare de små nedture der følger med.
  Kort sagt. Når hun stolt og stærk, kan klare hele den nye hverdag.

  For slet ikke at snakke om, vores dejlige svigersøn, som virkelig har overrasket os positivt.
  Tak for det Daniel.

 Tak for at du virkelig er der for Bitten og den lille ny. Det er så hårdt, og man er så træt og man kan bare slet ikke overskue det hele.    Men der har du godt nok vist dit værd.  Du er der som et lille lyn, hvis der er noget hun vil have.
 Du lader hende gå i seng om aftenen, imens du tager dig af barnet. Og lader hende sove om morgenen. Hvis du kunne amme havde du såmænd, gerne gjort det for hende.  Det er en kæmpe hjælp for hende.

 Det er også en kæmpe hjælp for mig, ofr jeg behøves ikke at gå og spekulere på, om i kan klare det. Det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om nu.
 Men skulle der blive brug for hjælp, eller et godt råd, så ved i hvor vi er.

Men kort sagt, stort tillykke med drengen, her fra de stolte bedsteforældre

                                                        Vores lille datter.
 Vores lille pige, er nu gået hen og blevet voksen, og det uundgåelige er sket.  Dagen som jeg altid har set et godt stykke ude i fremtiden, er kommet.

 Dagen hvor de to unge mennesker, står med en lille gave til os. Et skanningsbillede, med teksten.  Vi ses til maj.
 Det var så dejlig en nyhed, at det varede længe inden det rigtig gik op for mig.  Jeg vidste jo at den dag ville komme, men alligevel, kom det bag på mig.

 Den unge dame er nu i 28 uge, så nu skal vi vente knap så længe.  De unge havde bestemt at der skulle tages en 3d skanning, og de var så søde , at invitere mig med.
 Det var godt nok en oplevelse, at se det lille , helt perfekte menneske ligge der. Som om at han vidste at han skulle tage sig godt ud for os alle sammen.

Så tydelige billeder at vi kunne se  det lille pragtfulde ansigt.  De minimale små fødder og hænder.  Det var helt fantastisk.

  Og nu er jeg jo så nød til at forholde mig til, at jeg snart skal være bedstemor. Det er stadig svært at forstå, at vores "lille" pige, snart skal være mor.

 Jeg er så nervøs , at man skulle tro, det var mig selv.

Jeg må vænne mig til tanken.        Og jeg kan kun sige tusinde tak, til begge to, fordi i ville dele den pragtfulde oplevelse med mig.    Det var stort.        Tak